Kolonien, Refshaleøen

Genoplev vores verdenspremiere til 3daysofdesign

September 2020

Vi er meget stolte over, at LYFA igen ser dagens lys. Vi vil gerne takke alle dem, som kiggede forbi og for al den positive respons, som vi har modtaget. Vi har arbejdet intenst med kollektionen og vores relancering i mere end et år - og derfor var det en stor milepæl endelig at kunne løfte sløret for det hele til dette års 3daysofdesign 

På billedet: VERONA

Fotograf: Irina Boersma

Det rette lysindfald

Vores udstilling i Kolonien er blevet kurateret af den dansk-italienske designduo, GamFratesi som lokation for vores relancering. Placeringen repræsentere et upcoming område i København, der emmer af kreativitet. Det åbne og lyse landskab omkring de tre huse understøtter det gode lys. "Med Kolonien fandt vi den perfekte lokation og atmosfære, hvor vi kunne arbejde med lysets facetter og fortælle den stolte tradition bag LYFA", fortæller GamFratesi

"LYFA er Danmarks næstældste belysningsvirksomhed, men har været uberørt siden 1998. Deres designs, filosofi og tilgang til belysning fortjener anerkendelse og at se dagens lys igen. I vil føre lamperne ind i det 21. århundrede, så de er tilpasset en moderne livstil - uden at gå på kompromis med det originale design". Efter at have arbejdet intenst med lamperne i mere end halvandet år, så var 3daysofdesign den helt rette scene hvorpå vi kunne løfte sløret for kollektionen.

MOSAIK pendler
MOSAIK 170 pendel

De tre huse er designet til at fortælle historien bag LYFA

SHOWROOM

Den første udstilling byder folk velkomne med den spektakulære DIVAN 2 i den originale version i en ny og imponerende størrelse. Showroom'et repræsenterer kollektionens diversitet and fremviser fem ud af de i alt ni produktfamilier - hver og en ikonisk for deres tid. Helt fra 1946 og op til 1970. Foruden DIVAN 2-lampen designet af Simon P. Henningsen (søn af PH), så tæller showroom'et også MOSAIK, PEANUT, NINOTCHKA, GOVERNOR og GOTHIC-lamperne, som er designet af Bent Karlby, som i en lang årrække var chefarkitekt hos LYFA. 

STUDIO

I det næste hus ses den store VERONA-pendel designet af Sven MIddelboe. Udstillingen fokuserer på, hvordan LYFA bygger på stolte traditioner helt tilbage fra 1903 og samtidig, hvordan vi har opdateret vores kollektion ved at give den et mere tidsløst og moderne udtryk. Studio-udstillingen repræsenterer vores håndværk ved blandt andet vores øje for detaljer, materialeforståelse og bredden af materialer i kollektion - fra massiv massiv og malet stål til aluminium og glas. Alle sammen holdbare materialer, der skal overleve generationer i brug. 

HOUSE

Vores tredje udstilling inviterer gæsterne indenfor for at opleve vores lamper i en uformel atmosfære i hjemmelige omgivelser. Lamperne er udvalgt baseret på den type lys, som de udstråler og deres idéelle funktion. I huset skal du føle dig velkommen og fornemme det gode lys ved at mærke en behagelig lysbehandling og hvordan lyset udefra strømmer ind. 

GOVERNOR bordlampe
PEANUT pendler